Vi har et godt politi i Danmark og opklaringsprocenten er høj. I England og særligt USA benytter man sig i stor stil af gerningsmandsprofilering. Det gør man fordi der er store krav til politiet. Man forventer de benytter alle midler for at opklare særligt de sager, der får stor mediedækning. Men der er stor kulturel forskel på, hvordan landene benytter sig af profilering: lige fra den mere poppede tilgang, der giver den almene borger en fornemmelse af, at der bliver gjort ALT for at opklare alt lige fra bestialske mord til utryghedsskabende brandstiftere til den mere jordnære, praktiske og ikke særligt offentlige tilgang, hvor man benytter sig af enkelt elementer af profileringen, som man finder valide og venter med at bruge nye tiltag til man er forholdsvis sikker på om der er noget i dem. Og så er der en masse variationer derimellem.
I den ene ende af skalaen benytter man profilering, selv når det ikke har en høj sandsynlighed for at virke. Men man gør det fordi det skaber tilfredshed i borgeren, som dermed har en fornemmelse af, at politiet varetager deres interesser og er åbne overfor at bruge alle metoder – lige fra alternativ sporsikring, profilering til clairvoyante - til at lukke en sag ned med en sigtelse i enden.
I den anden ende af skalaen er det ikke offentlig kendt hvilke metoder politiet bruger til at opklarer sager. Der kan her være metoder, der kan minde om profilering, men de – samt mange andre metoder – bliver brugt ud fra lommepsykologiens sammensurium af hvad den enkelte efterforsker er bekendt med. Her må offentligheden håbe og tro på, at deres politi gør hvad de kan.
Men hvad er profilering egentlig og ikke mindst den nyere tilgang: profileringens treenighed?
Geografisk profilering bygger på blandt andet dyre studier omkring territorier og adfærd indenfor disse territotier og teorier, såsom Crime Prevention Through Environmental Design og lignende teorier. Gerningsprofilering bygger indtil videre på en blanding af klinisk og statistisk tilgang, hvor ingen af de to endnu kan klare sig uden den anden.
Kurset vil begge dage starte med en gennemgang af forskellige teorier og empiri og ligeledes begge dage slutte med, at deltagerne bruger deres ny tilegnede viden på at løse sager i mindre grupper med hjælp fra kursusholderen. Resultatet vil derefter blive fremlagt og diskuteret i plenum begge dage. Første dag tager vi fat på den gamle sag om Jack the Ripper, som indtil videre er uopklaret og har været det siden 1888. Det regner vi med ændrer sig efter denne kursusweekend.
Som kursist vil du få mere at vide om:
Gerningsmandsprofilering:
- Hvem gør hvad og hvordan kan vi bruge det konstruktivt?
- Mindst lige så vigtigt: hvornår kan vi ikke bruge det til noget?
- Hvad er forskellen på gerningsmandsprofilering nu sammenlignet med for 100 år siden?
- Hvor sikkert er det?
Geografisk gerningsmandsprofilering:
- Hvordan bruger vi vores nærområde og hvorfor er det vigtig, når vi skal opklare sager?
- Hvad bygger geografisk gerningsmandsprofilering på?
- Hvor sikkert er det?
Profilering af ofret:
- Hvorfor er det vigtigt, at vide hvem ofret var og hvilken adfærd, der var normal for ofret?
- Er det ikke bare victim blaming?
- Hvad kan vi bruge det til?
